Træner skifte i Kolding Golf Club

Kære medlemmer,

Klubbens træner gennem de sidste 10 år, Kenneth Hansen, har meddelt at han stopper som træner i KGC ved udgangen af marts  måned 2022.

Kenneth fortsætter trænergerningen i Great Northern ved Kerteminde.

Kenneth har været et kæmpe aktiv for Kolding i alle årene og på klubbens, bestyrelsens og egne vegne takker vi Kenneth for hans store indsats og ønsker Kenneth al muligt held og lykke fremover.

 

Fredrik Johnsson er navnet på klubbens nye træner pr. 1. april 2022.

Fredrik bliver en del af teamet og det fremtidige setup som skal fortsætte den positive udvikling som Kolding Golf Club er inde i.

Fredrik har mange års erfaring som golftræner og kommer fra Gyttegård Golf Klub, hvor han de sidste 8 år har varetaget trænergerningen.

Tidligere i sin karriere har Fredrik været tilknyttet golflandsholdene i Danmark og Sverige, undervist på golftræneruddannelserne i Danmark, Norge og Sverige samt afholdt foredrag for bl.a. golfforbundet i Tyskland.

Fredrik har ydermere et indgående kendskab til personlig udvikling, coaching, fysiologi mm. og er certificeret NLP Coach.

Med den erfaring og de kompetencer Fredrik kommer med, er jeg overbevist om at alle klubbens medlemmer, begyndere, juniorer, elitespillere mm. med Fredrik som træner vil opleve at de fortsat kan udvikle deres golfspil.

 

Endnu engang tak for indsatsen og held og lykke til Kenneth og velkommen til Fredrik.

 

Der bliver mulighed for at sige farvel til Kenneth og hilse på Fredrik når der til marts inviteres til reception i forbindelse med trænerskiftet. Nærmere information om dette til marts.

Eventuelle spørgsmål til trænerskiftet rettes til Golfmanager Jens Elvang på tlf. 5195 5097 eller mail manager@kgc.dk

Med venlig hilsen
Jens Elvang

Kolding Golf Club

18. november 2021

[dt_photos_carousel dis_posts_total=”2″ image_border_radius=”0px” project_icon_border_width=”0px” arrow_bg_width=”36x” arrow_border_width=”0px” r_arrow_icon_paddings=”0px 0px 0px 0px” r_arrow_v_offset=”0px” l_arrow_icon_paddings=”0px 0px 0px 0px” l_arrow_v_offset=”0px” category=””]