Regionsgolf – klubbens hold

Konkurrence golf på hyggeplan, du kan spille med i 2022

Som fuldtids medlem af Kolding Golf Club har du mulighed for at deltage i Regionsgolf Danmark.

Regionsgolf Danmark er en landsdækkende turnering, hvor vi hylder det sociale samvær, samtidig med at konkurrencegenet kan luftes med en god gang golf.  

Mange golfspillere har på et tidspunkt dyrket en eller anden form for konkurrence-idræt, og savner måske spændingen og intensiteten som man har ved at deltage på et hold.

De færreste er dygtige nok til at spille på klubbens hold i DGU’s Danmarksturnering, men i Regionsgolf Danmark er der plads til alle.

Her er der plads til at alle får mulighed for at udfolde sig som deltager i holdspil.

Siden starten af Jyske Holdturnering helt tilbage i 1970’erne, har Regionsgolf Danmark udviklet sig til i dag at være en landsdækkende og velfungerende holdturnering for 184 klubber, med tilsammen over 1.000 hold.

Der er således i år mindst 9.000 spillere i turneringen, men medregnet sædvanlige udskiftninger på holdene igennem turneringen, er det reelle deltagerantal nærmere 10.000.

Alle fuldtids medlemmer af Kolding Golf Club kan repræsentere klubben på et hold i Regionsgolf Danmark.

Et hold består af 2 damer og 4 herrer, som spiller 1 damesingle, 3 herresingler og 1 mixed Foursome.

Regionsgolf Danmark er holdsport, når det er bedst….

Den enkelte spiller har sin egen match, men resultatet er afgørende for holdets samlede resultat, og dermed holdets samlede præstation.

I Regionsgolf Danmark spilles hulspil.

Det er ægte golf, sådan som det blev udtænkt for 400 år siden, og det tiltaler mange.

I alle kampe spilles fra scratch. Der er afregning med det samme for hvert hul der spilles. Hullet vindes, tabes eller deles, og så er det bare videre til næste hul. Det givere en hurtig og glidende afvikling af spillet.

Regionsgolf Danmark er en holdturnering for klubgolfere, og det sociale aspekt er vigtigt. Der spilles for “alvor”, men det hyggelige samvær mellem spillerne og hold fra forskellige klubber er bærende og vanedannende.

Turneringen kan følges på Regionsgolf.dk hvor resultaterne af de afviklede kampe løbende registreres.

Stillingen i de enkelte puljer kan følges, og når turneringen når slutspillet, som spilles efter cup-systemet, ses straks hvilke hold der vinder og går videre til næste runde.

Hjemmesiden Regionsgolf.dk indeholder desuden al information vedrørende turneringen, samt en række værktøjer til hjælp ved afviklingen.

I Regionsgolf Danmark er der to turneringsformer:

A, B, C, D er turneringer for adskilte handicapgrupper

A-rækken: Hcp. minimum 4,5
B-rækken: Hcp. minimum 13,0
C-rækken: Hcp. minimum 18,0
D-rækken: Hcp. minimum 23,5

For at deltage i A, B, C, D turneringen skal spilleren være fyldt 21 år inden udgangen af det år, hvor turneringen afholdes. Der spilles ikke om op- og nedrykning.

Senior/Veteran/Superveteran er aldersbestemte turneringer

Senior: Min. 45 år (damer) eller 50 år (herrer) i turneringsåret.
Veteran: Min. 55 år (damer) eller 60 år (herrer) i turneringsåret.
Superveteran: Min. 65 år (damer) eller 70 år (herrer) i turneringsåret.

Hold-deltagelse i de laveste rækker Senior C, Veteran D og Superveteran B baseres på fri tilmelding.

Hold-deltagelse i de højere rækker Senior A og B, Veteran A, B og C samt Superveteran A er en følge af kvalifikation fra det forrige års turnering, altså baseret på de opnåede resultater her.

Tidsplan for turneringen

Puljekampe spilles fra april til juni.

Slutspilskampe spilles fra august og frem til regions- og landsfinaler i september.

Spillestedet for landsfinalerne skifter mellem Øst- og Vestdanmark.

KlubkoordinatorSøren Hauge Rahbech2624 9102srra@trefor.dk
HoldkaptajnKolding A2 A RækkenFrede Sørensen4053 3206fs.kolding@gmail.com
HoldkaptajnKolding B7 B RækkenHelle Bøttzau2619 8025boettzau@gmail.com
HoldkaptajnKolding SA6 Senior A RækkenSøren Hauge Rahbech2624 9102srra@trefor.dk
HoldkaptajnKolding SB11 Senior B RækkenPer Jensen6122 3693per.jensen@hk.dk
HoldkaptajnKolding SVC12 Super Veteran C RækkenOle Seistrup2421 9802olesei77@gmail.com
HoldkaptajnKolding SVC14 Super Veteran C RækkenMogens Bülow Davidsen2029 6555mbdavidsen@icloud.com
HoldkaptajnKolding SVC15 Super Veteran C RækkenFlemming Gerson4033 9160flemming@gersonunits.dk
HoldkaptajnKolding VB7 Veteran B RækkenChristian Bruun5040 6954chr.bruun@mail.dk
HoldkaptajnKolding VD7 Veteran D RækkenKnud Åge Skøtt2423 8650privat.kas@gmail.com