KGC afholdt sin traditionsrige Texas Scramble lørdag d. 30. april i flot solskin. Det kunne man også se på de flotte scores. Vinderholdet, som bestod af Niels Astrup Fjeldsted og Heidi Fugmann fra KGC samt Martin Karkov & Lotte Brinck fra Breinholtgård gik rundt i netto 56. De vandt alle et flot gavekort fra Marinaen. De var 4 slag foran holdet på 2. pladsen, som bestod af Jens Skriver (Langeland), Steffen Thomsen (Gyttegård) Henrik Møller Pedersen (Blåvandshuk) & Carsten D. Pedersen (Give).
På billedet (foto af Frank Cilius) ses vinderholdet flankeret af turneringslederne, Merete Hollænder og Jørgen Fink
Der var også præmier til nærmest hul på alle par 3 huller og her blev vinderne:
- Hul 4: Martin A. Olsen: 0,25 m
- Hul 7: Lars Pedersen: 2,81 m
- Hul 15: Martin Antonsen: 2,28 m
- Hul 17: Jakob Rudbeck: 1,10 m
- Hul 18: Martin A. Olsen: 1,28 m
Tak til Restaurant MARINAEN Kolding som igen i år var sponsor med flotte gavekort.