Medlemsundersøgelse er slut – rekord besvarelse
Kære medlemmer,
medlemsundersøgelsen er nu slut og jeg kan oplyse at der er indkommet 639 besvarelser.
“Jeg har aldrig set så mange i en medlemsundersøgelse før” skrev DGU´s udviklingskonsulent Michael Jürgensen til mig i en mail i dag.
Til alle jer der har taget jer tid til at besvare spørgeskemaet …………..TUSINDE TAK.
Af de 639 besvarelser, har vi modtaget tilkendegivelser fra 50 medlemmer som vil gøre en frivillig indsats for klubben. I vil alle blive kontaktet i løbet af kort tid.
Der er ligeledes indkommet 9 tilkendegivelser fra medlemmer som ønsker at blive kontaktet for at høre om muligheden for at blive sponsor i klubben. I vil ligeledes blive kontaktet i løbet af kort tid.
Ydermere er der indkommet 554 kommentarer. Alle kommentarer vil blive læst og sammen med øvrige besvarelser indgå i strategiarbejdet der opstarter i bestyrelsen i næste uge.
Jeg er meget glad for at så mange har deltaget i undersøgelsen og alle de kommentarer der er indkommet. Og mega glad for alle tilkendegivelserne om at ville yde frivilligt arbejde og sponsorere klubben.
Med ønske om en god dag til alle.
Og husk nu…. fortæl den gode historie / oplevelse til dine venner, familie og bekendte og har du noget du er utilfreds med eller ønsker skal være anderledes så sig det til mig i sekretariatet.
Venlig hilsen
Jens Elvang