Lokale Christoffer Jensen vinder af Shoot Out 2022
Fredag den 19. august afviklede Kolding Golf Club Elite/Am med deltagelse af 15 firmahold og 15 elitespillere, som alle deltager i weekendens KGC Masters / DGU Elite tour serie.
Firmaerne har til sådan en dag mulighed for at invitere kunder/forretningsforbindelser til en golfdag udover det normale, da der på hvert hold er en dygtig elitespiller.
De deltagende elitespillerne havde et samlet hcp på -37,7 hvilket giver et gennemsnit på -2,5. Med så dygtige spillere havde deltagerne på firmaholdene noget at se frem til.
Og de unge talentfulde elitespillere viste storspil med mange imponerende flotte slag og mange birdies.
Vinderscoren blev på 62 slag – 8 slag bedre end banens par. Den score stod Magnus B. Frederiksen for.
Hele 9 elitespillere præsterede 5 eller flere birdies og kvalificerede sig til Shoot Out.
Elitespillerne dystede om en samlet præmiesum på kr. 6.000,- som fordelte sig således:
1000,- til elitespilleren på vinderholdet og her vandt Magnus B. Frederiksen
2.000,- til elitespillerne med bedste brutto score og her vandt Magnus B. Frederiksen med en score på 62 slag som ovenfor skrevet.
3.000,- til vinderen af Shoot Out og her vandt Lokale Christoffer Jensen efter omspil med 9 andre dygtige elite spillere.
I holdrækken vandt holdet fra Hotel Vejlefjord med en holdscore på 130 point. 2. pladsen gik til holdet fra PH Service, Kolding med 128 point.
I den individuelle række vandt Erik Jørgensen – Spar Kron – med 41 point. 2 pladsen gik til Claus Karlskov – LEMVIGH-MÜLLER – med 41 point.
Bedste dame blev Anette Bargmann – Fynske Bank – med 34 point.
Længste drive blev hos herrerne vundet af Anders Jørgensen – Sjøllund VVS og svejseteknik.
Tættest hullet blev vundet af
Hul 4 – Henrik Nissen – Golf Experten – 1,41m
Hul 7 – Frank Marek – EY – 8,17m
Hul 17 – Per Jensen – Hotel Vejlefjord – 1,24m
Hul 18 – Henrik Kristensen – LEMVIGH-MÜLLER – 2,31m
Turneringens hovedsponsor Faxe Kondi er meget glade for at kunne medvirke til at ”blomsten” af dansk golf får mulighed for at spille op mod deres nærmeste konkurrenter og at de tilmed kan vise deres evner og give lidt af deres viden videre til de deltagere der er på Firmaholdene.
Præmierne til Elite/Am var sponsoreret af Faxe Kondi, Vinmedmere.dk og Bureau Veritas. Øvrige præmier var indkøbt hos klubbens sponsor Golf Experten
Med det flotte spil spillerne har vist i dagens turnering bliver det spændende at følge dem i weekendens turnering. Alle er velkomne til at komme forbi Kolding Golf Club og opleve golf på højeste nationale niveau når over 55 dygtige elite spillere dyster på banerne lørdag og søndag.
Cafeen er åben så der er mulighed for at nyde forfriskninger på terrassen.
/Jens