Danmarksturneringens runde 1 og 2
Nedenfor kan I se holdkaptajnernes beretninger fra weekendens runder i Danmarksturneringen, der er i daglig tale kaldes Division.
Santander divisionen
Vi spillede lørdag hjemme imod Gyttegaard. Vi havde to nye spillere med i startopstillingen i form af 17-årige Nikolai Lange og 20-årige Kristian Bressum.
Foursomes startede godt for os og vi var op i alle 3 efter de første 9 huller. Det vendte dog midt på bagni og til sidst tippede det over til os igen. Spillet var generelt ok men vi holede ikke noget på greens. Vi ender med at føre 5-1 efter foursomes og havde vi haft heldet lidt med os på hul 17 havde vi været foran 6-0.
Starten på singlerne blev en helt anden. Gyttegaard satte deres to mest rutinerede elitedivisionsspillere ud først og de kom hurtigt et godt stykke foran imod Lange og Saatterup(Lund). Så de udlignede reelt matchen. Frederik Hedmark var ude i tredje bold og tabte også klart sin match. I fjerde bold spillede Morten Lykkegaard som hev vores eneste sejr hjem i singlerne. De to sidste matcher blev delt. Kristian Bressum delte 5 singlen men Rasmus Højgaard og Jakob Nissen delte den sidste match imod Frederik Neltoft. Det gav 9-9 til sidst.
Søndag spillede vi ude imod Silkeborg Ry. Spiller for spiller har Silkeborg uden tvivl det bedste hold i DK efter min mening pt.
Vi havde byttet Saatterup ud med Nikolai Høgh fra start i Ry og taget 16-årige Christoffer med som reserve. Han har ikke spillet på 1. holdet før og stod således til debut i Elitedivisionen.
Foursomes var meget jævnbyrdige og vi stod 3-3 herefter. I singlerne byttede vi Morten Lykkegaard ud med Christoffer. Christoffer blev sendt ud i første bold, hvor han mødte Emil Søgaard. Emil har været på junior og herrelandsholdet i en årrække – Christoffer håndterede presset til et stort 10-tal og tabte på hul 17. På en bane, der spillede langt i meget blæst var han i par. Det er sgu en godkendt start. Næste bold var Jakob Nissen som spillede imod Jesper Vinther. Jakob tabte desværre 1-0 på hul 18 efter have været foran hele vejen. Han lavede en bogey på runden så det var fint spil. Frederik Hedmark var ude i tredje bold imod Ørum. Han vandt på 18. hul efter en tæt match hele vejen. Dejligt at høre at Frederik traf gode beslutninger hele vejen rundt! Jeg gik caddy i fjerde bold for Nikolaj Lange. Imponerende driving, gode indspil og der blev ryddet pænt op indenfor 2m og så vandt han på hul 17. Nikolai Høgh spillede 5. bold, hvor han desværre kæmpede lidt med vinden og tabte til Anders Ejlersen. I sidste bold spillede Bressum imod Oliver Hundebøll. Han var 5 up efter hul 11, men forspringet skrumpede og da de stod på 18. tee stod den all Square. Bressum stod for presset og lavede par på 18. hul som spillede 200m ind i vinden og vandt således 1-0. Det blev altså endnu en deler. Selvom vi kunne have vundet denne match så var det en glad træner der så tilbage på en dag, hvor jeg oplevede, at vi spillede mindst lige op med DK’s bedste hold og hvor jeg fik set at de unge, der er på vej frem ikke bare puster de rutinerede i nakken – de spiller mindst lige op med dem!
Holdkaptajn og træner: Kenneth Bendix Hansen
2. division herrer
2. division herrer fik lørdag besøg af Horsens Golfklub i en kamp, der skulle vise sig at være spændende og tæt fra start til slut.
Magnus Pilgaard og Mikkel Baagøe var ude i den første foursome og måtte efter hul 17 konstatere, at kampen var tabt, da man var 2 nede og kun med hul 18 at spille.
De 2 sidste kampe måtte helt ud på hul 18 for at blive afgjort. Christoffer Jensen og Sebastian Czyz var 1 ned efter hul 16. Sebastian slog i bunkeren og Horsens lå ca. 4 meter fra hullet efter teeslaget. Christoffer stod med et svært bunkerslag men slog et fantastisk slag og holede bunkerslaget under stort pres. Horsens brændte puttet og man var nu lige op ad hul 18. Hul 18 endte med at blive delt ligesom kampen også endte uden vinder.
Den sidste foursome med David Samuelsen og Peter Bohlbro var også ude på hul 18 før der var en vinder. Kolding vandt 1-0 og kunne gå til pause med stillingen 3-3.
Til eftermiddagens singler blev Nicolai Høgh sat ind i stedet for Magnus Pilgaard. Eftermiddagen skulle ligesom formiddagens runde blive meget tæt.
Mikkel Baagøe var ude som første mand og var efter hul 17 nede med 2 og kun med hul 18 at spille. Derfor var denne kamp tabt.
Christoffer Jensen var ude som 5. single og efter fint spil vandt han på hul 17. Det var nu igen helt lige i den samlede holdkamp.
Peter Bohlbro tabte på hul 17 og Horsens var igen foran, da de nu havde sikret sig 7 holdpoint.
Der manglede nu de sidste 3 singler. Sebastian Czyz vandt ligesom Christoffer på hul 17 og der var udlignet igen da den samlede stilling var 7-7.
David Samuelsen havde på dagen vist stort spil og vandt sin single 4-2 og havde derfor som minimum sikret holdet uafgjort.
Dermed var det op til Nikolai Høgh at afgøre, om det for holdet skulle blive til sejr eller om holdkampen skulle ende uden vinder. Nicolai var 1 ned efter 16 og vandt hul 17 efter at have holet et flot 3 meter put. Dermed var der spænding til det sidste, da de var lige op af hul 18.
Nikolai slog et fantastisk slag op til 2-3 meter fra hullet. Da modstanderen 3 puttede fik Nikolai hullet og vandt dermed hans match. Dette sikrede også holdet sejren som endte på 11-7 efter en tæt duel mod Horsens.
Søndag morgen gik turen mod Varde som dagen forinden havde spillet uafgjort mod Vejen som det sidste hold i puljen.
Til søndagen var Nicolai Saatterup kommet ind i stedet for Christoffer Jensen som tog med Elite divisionsholdet til Silkeborg Ry Golfklub.
Nicolai Saatterup spillede sammen med Sebastian Czyz og kunne efter flot spil afgøre deres match på hul 17 da de her var 2 up.
Magnus og Mikkel spillede sammen igen og kunne ligesom den første foursome også afgøre matchen på hul 17. Dermed var holdet sikre på, at gå til pause med en føring.
Den sidste foursome var tæt og var helt lige efter 17 huller. På hul 18 havde Varde et 10-meter birdieputt som de holede og som gjorde, at de endte med at vinde hul 18. Pausestilling var derfor 4-2 til Kolding.
Til singlerne var der ikke nogle udskiftninger.
Mikkel og Magnus var begge foran lige fra start og endte med at vinde deres matcher på hhv. hul 18 og hul 17. Dermed skulle holdet kun bruge en sejr mere for at vinde den samlede kamp.
Desværre tabte Nicolai og Peter deres matcher, hvilket gav en midlertidig stilling 8-6 til Kolding. Derfor var det igen op til de sidste 2 singler at afgøre holdkampen.
David Samuelsen vandt efter flot spil 5/4 og gav holdet 2 point, hvilket var nok til at sikre den samlede sejr. Sebastian Czyz leverede et flot comeback og endte med at vinde sin match på hul 18 efter at have været 3 ned efter hul 8.
Kolding endte med at vinde kampen 12-6 og har dermed fået en god start på sæsonen med 2 sejre og en førsteplads i puljen, som skal forsvares de kommende 2 divisionsweekender.
Holdkaptajn: Anders Paulsen
2. division damer
Lørdag: Hjemme mod Vejle.
Vi starter første divisions weekend på hjemmebane, det var fedt endelig at komme igang igen. I år har vi fået flere nye spillere ti. Vi rykkede sidste år ned i 2. division, derfor skulle vi nu kun ud og spille 18 huller.
- Single blev spillet af Freja som vi har hentet hjem fra Sjælland efter en længere pause fra golf, hun kæmpede til sidste hul, men tabte desværre.
- Single blev spillet at Julie som er ny i klubben, hun spiller fint, men følte ikke helt der var flow i spillet og taber desværre 4/3.
- Single blev spillet af Nina, Nina have spillet hele vejen rundt og vinder 2 point til holdet.
Foursome blev spillet af Elisabeth og Cornelia, Cornelia er også ny i klubben, de have spillet hele vejen rundt, men ender med at tabe på hul 18.
Søndag: Ude mod Gyttegård.
Holdet prøver en ny taktik og bytter rundt på hold opstillingen, men Gyttegård har et stærk hold af junior piger. Der bliver igen kæmpet hele vejen rundt og kampene bliver afgjort på de sidst huller, Freja var 7 ned efter 9, men hun får spillet vendt men taber 5/4. Nina og Elisabeth 1. og 2. single tager matcherne helt til hul 18 hvor de deler. Foursomen denne dag bestod af Julie og Cornelia som kæmpede til hul 16 hvor de måtte erkende at spillet var tabt.
Selvom holdet taber begge dage 7-2, så er vi sikre på at vi kan vinde næste gang vi møder holdene og er max. klar på at gå i træning til næste divisions weekend.
Holdkaptajn: Elisabeth Mortensen
5. division herrer
Sæsonstart 5. division.
Så kom weekenden hvor divisionen endelig skulle i gang.
Lørdag tog vi imod et, på papiret, rigtig godt hold fra Sønderborg, det skulle desværre vise sig at holde stik.
Efter en rigtig god og lige match, måtte vi desværre strække våben, Sønderborg trak sejren hjem, efter sejre i 2 singler der gik til hul 18.
Begge foursomes gik til hul 14, én sejr til hvert hold, så Kolding taber desværre matchen 5-7.
Søndag drog vi sydpå til Tønder, her ventede der os, på papiret, et ligeså godt hold.
Man må sige, at Tønder her drog fordel af hjemmebanen, og blæsten :-), da det eneste point Kolding fik i denne match, var en deler i 1. singlen.
Kolding får en snitter på 1-11.
Vi må op på hesten igen, og håbe det er mere stolpe ind i næste match, der spilles i Sønderborg.
Med venlig hilsen
Holdkaptajn
Klaus Raabjerg
Kval-rækken herrer
Ikke den store positive golfweekend for kvalholdet. Taber stort både i Horsens og Fredericia.
I Horsens spillede alle under vanlig standart og det var der slet ikke råd til mod et godt spillende Horsens hold.
I Fredericia var der en del bedre spil, som med lidt mere held kunne have tippet til Koldings fordel.
Men det var med stolpe ud, i stedet for stolpe ind i 4 ud af 5 matcher.
Så vi håber på oprejsning når vi spiller hjemme næste gang
Holdkaptajn: Dani Laursen
Elitedivision ungdom
Opdateres efterhånden som vi modtager beretningen.
Kval-rækken junior
Holdet bestod I weekenden af Mathias, Mads, Frederik & Casper. Lørdag gik turen til Gyttegård. På kortet ville det blive en meget lige match, da de matchede os meget godt rent HCP mæssigt. Det viste sig hurtigt at holde stik. Casper var i 1. singlen rimelig i kontrol, og da han vandt 4 huller i streg, blev sejren kørt sikkert hjem til 3/2 sejr. Foursome kom godt igen på bagni, og var 1 up efter 15, så sejren var inden for rækkevidde. Desværre viste lokalkendskabet at være en fordel på de nye huller 16+17, og det blev til et 2/0 nederlag. Så var det op til Frederik i 2. singlen at afgøre matchen. Efter en meget lige match hvor ingen af spillerne var mere end 1 up, stod det hele lige op ad hul 18. Da begge spillere stod tilbage med et put på 2 meter, og Frederik holede sit put, og Gyttegård missede blev det til en samlet 4/3 sejr over Gyttegård.
Søndag skulle vi hjemme møde Great Northern – på papiret et noget bedre hold med 3 spillere under hcp. 10. Vores 2 singler kom hurtigt 3 up i matchen, og foursome 1 up, så drenge var virkelig klar søndag morgen. Efter 9 var Casper 2 up, Frederik var 5 up, og foursome var 2 ned. På bagni lukkede Frederik matchen på hul 12 med resultat 7/6. Caspers føring blev reduceret il 1up inden han afgjorde tingene på hul 14, 15, 16 til resultatet 4/2. Foursome kom godt igen og var tæt på AS på hul 13, og måtte se sig besejret med 4/2 på hul 16. En fin indsats af drengene, som er klar til mere. Tak for en ”mandfolke-indsats” drenge.
Holdkaptajn: Anders Jakobsen
1. division senior
Holdet bestod af følgende spillere: Margit Rahbech, Marianne Nielsen, Finn Andersen, Brian Rasmussen, Martin Hald, Jens Munk og Jørgen Kjer
Vi startede sæsonen med 2 meget svære udekampe i Vestjylland.
Lørdag fik vi en meget vigtig 8-6 sejr over Breinholtgaard.
Søndag fik vi som sædvanlig en øretæve på 0-14 af sidste års bronzevindere fra Esbjerg.
Så samlet en set en helt godkendt start på sæsonen, hvor vi stadig har alle muligheder åbne.
Holdkaptajn: Jørgen Kjer
Kval-rækken veteran
For 2 år siden spurgte Christian Bruun og ikke det var noget for mig at starte et kval hold op i veteranrækken.
I år skulle det være.
Laura var behjælpelig med et udtræk af damer fra hcp 15 og ned efter og for herrerne side hcp 11 og ned, og som bliver 60 år i 2021.
Det var svære end forventet, men det lykkedes at få et hold samlet.
Holdet består af: Imre Rietveld Nielsen, Mona Hansen og Jette Rohwer og herrerne: Carsten Havelund, Ove Holm Hansen, Frank Lund, Frede Sørensen, Keld Venø og undertegnede.
Lørdag oprandte, og vi skulle møde Horsens i første kamp, på papiret så det taknemmeligt ud, men mange af spillede kendte jeg fra tiden fra Vejle og vi havde mødt de fleste i 2 division senior, men nu var blevet ældre.
De nævnte for os, at de ikke havde prøvespillet vores bane, men fandt puttegreenen meget, meget hurtig.
Det blev en god dag, for banen stod flot og Danny og Crew havde virkelig sat green umådelig op til det yderste.
Kenneth Hansen havde målt speeden for der stadig var dug på til 11,8 stepmeter.
Det var bare dejligt.
Det blev til en stor sejr på 12-2, så vi glædede os virkelig til næste dag, hvor vi skulle møde Give også hjemme.
Desværre varm greens ikke i nærheden af gårsdagen hastigheder, synd for et er jo Koldings varemærke i mit optik.
Det blev alligevel til en sejr på 10-4.
Nu glæder vi os til næste kamp og dejligt med en suveræn føring i gruppen.
En stor tak til alle på holdet for et dejligt humør, et solidt og godt spil, en fornøjelse.
Stor og varmt drive med en anelse draw / Bjarne Brønning Nørlem